Anbefaling af gymnastikringe i træ

En klar vinder hos alle børn!

Vi syntes, at de gamle, velkendte gymnastikringe passer godt ind i landskabet på Sylvesters nye værelse.

Det er uden tvivl værelsets mest populære legetøj og ikke mindst elsket af alle vennerne. Afhængig af de små gæsters modighed bliver der både svinget, gynget (siddende og stående i ringene), snurret og hængt i alle legemsdele. En dag blev jeg kaldt ind på værelset til en skraldgrinene Sylvester, der bogstaveligt talt blev svinget fra loft til loft af sin store kusine – gulp!

Vi have oprindeligt tænkt, at vi ville lægge vores by KlipKlap madras nedenunder, hvis han nu skulle falde ned, men han har lynhurtigt fået færten af, hvordan ringene bruges og hvordan han ikke mindst skal huske at holde fast. 1-0 til motorikken.

Jeg har da også ladet mig fortælle, at det skulle være sundt for den lille krop at hænge og sprælle i ringene og rigtig blive strukket ud – noget vi andre sikkert også kunne have glæde af efter en lang arbejdsdag eller (sjælden) løbetur.

Anbefaling af gymnastikringe i træ

Må kun bruges under opsyn af en voksen

VIGTIGT! Hvis du overvejer gymnastikringene, så husk at de aldrig må bruges uden at der er en voksen til stede. Rebet er lang nok til at komme rundt om halsen på et barn - og det må for guds skyld aldrig ske. 

    Gem

    Skriv en kommentar

    Alle kommentarer er til gennemgang inden de publiseres.