Uro fra Flickering Light

  • 219,00 kr


Funklende fest over puslebordet.

Jeg har længe været på udkig efter en uro til den lille ny, som gerne måtte skille sig ud ved ikke at være helt så pusse-nusset som dem, man finder mange steder. Ikke at de ikke er søde. Det måtte bare gerne være en, som både kunne underholde babyen og som samtidig havde lidt mere kant og kunne bruges bagefter. Min bror og svigerinde har haft Flickering Light uroen hængende i flere år og jeg har altid ledt efter en god undskyldning for at erhverve mig en magen til.

Efter en mindre AHA-oplevelse gik lyset op for mig. Den er da oplagt til at have hængende over babysengen eller puslebordet! Jeg tænker, at babyen må være godt underholdt, når den reflekterer de flotte farver ind på væggen. Sofie Neble, designeren bag Flickering Light, fortæller da også, at selvom hun ikke havde tænkt uroen som et decideret børneprodukt, har det vist sig, at mange børn finder det rigtig sjovt at ligge og betragte den.

Unique and carefully created

Og apropos designer, så elsker jeg simpelthen at finde de her små, unikke produkter, hvor hvert enkelt produkt er forskelligt fra de andre og hvor man kan mærke, at designeren bag lægger alle sine kræfter i hvert enkelt produkt, hun sidder og laver. Designs som man ikke bare går ned i en butik og finder. Det kan jeg godt lide. 

Rart at vide

  • Hver enkelt uro er helt unik. Den er håndlavet og lavet med hjertet 
  • Mål: omkring 90cm fra bund til øverste "blink"
  • Designer: Sofie Neble