Træklodser fra Wooden Story (30 stk.)

  • 249,00 kr


Træklodserne fra Wooden Story satte mig direkte tilbage til min fars værksted i haven i mit barndomshjem.

Duften af træ var ikke til tage fejl af og jeg nød med det samme det flotte design, følelsen af det glatte træ og den fantastiske duft af ny-savet træ, da jeg tog træklodserne ud af den fine æske. De håndlavede, naturfarvede klodser var blevet sendt direkte fra det værksted de er skåret, slebet og behandlet på. Jeg fik virkelig følelsen af, at dette produkt er helt unikt og at jeg er den eneste i verden, der har netop denne variant - og den slags er jeg bare total fan af.

Forstærker sanser og stimulerer fri fantasi

Store som små kan skabe de mest fantasifulde og fantastiske byggerier af de velkendte træklodser og på den måde er de vel egentlig lidt Rudolf-Steiner-agtige, da de i den grad stimulerer fantasien. Frihed til at skabe stimulerer nemlig opfindsomheden og vækker fantasien. Du finder ikke meget legetøj, der kan bruges på så mange forskellige måder og i så mange forskellige aldre og på den måde, går man aldrig helt galt i byen med en omgang (mega flotte, lækre, øko-venlige) byggeklodser. 

Bliver kun bedre med tiden

Det er naturen der inspirerer familievirksomheden gennem tre generationer, Wooden Story, til fortsat at designe deres flotte trælegetøj. Legetøjer er lavet oppe i de smukke, polske bjerge. Hvad der gør Wooden Story så specielt, er at deres legetøj er lavet til at modstå tidens hårde test og blive givet videre fra generation til generation.

Rart at vide

  • Alder: fra 1 år
  • Materialer: FSC-certificeret, massivt træ som er behandlet med bivoks og botaniske olier
  • Mål: kassen er 28 x 22 x 3cm og den største klods måler 7,5 x 2,5 x 2,5cm
  • Trækassen kommer i en fint dekoreret æske af genbrugskarton, som er fri for skadelige kemikalier