Acapulco Mini stol fra OK Design - Gul

  • 1.489,00 kr


Mexicansk klassiker fra 50’ernes solbeskinnede stillehavsbyer.

Det var egentlig faren her i familien, der var helt solgt til den elegante mexicanske lounge-klassiker kendt fra utallige strande og caféer langs stillehavskysten. Og jeg må indrømme, at da Acapulco stolen først indtog børneværelset, blev jeg også ret begejstret. Den lille loungestol til værelset, stuen, terrassen eller altanen er lavet i virkelig – som i vir-ke-lig - lækre materialer, som man får lyst til at røre ved og er akkurat så slidstærk, som et børnemøbel skal være.

Hæng ud som en filmstjerne

Kan du huske da du var barn, hvordan møbler i miniaturestørrelse bare var sjove? Så kunne man rigtig sidde der og lege lille voksen. Der gik ikke mange minutter fra vi fik Acapulco stolen og til Sylvester var kravlet op og sad der og hang ud som en anden filmstjerne, der venter på at få serveret sin limonade. Det samme gør hans små venner faktisk, når de er på besøg, altså læner sig tilbage i Acapulco'en og nyder tilværelsen.

Bonusinfo

Og så til bonusoplysningerne: Acapulco mini stolen er produceret og håndlavet i Mexico under ansvarlige forhold og uden brug af skadelige stoffer, hvilket er guld at høre for mig som forælder. Den er også anvendelig til udendørsbrug, idet strengene er lavet af blødt og komfortabelt PVC-plast med UV-filter. Den er robust som bare pokker og nem at vedligeholde.

Rart at vide

  • Alder: Fra 2-10 år
  • Størrelse: H:62 B:57 D: 70cm
  • Materialer: Stel i galvaniseret og pulverlakeret, massivt, mat stål. Strenge i PVC-plast, som er fri for ftalater og tungmetaller og med UV filter
  • Farver: Sort, gul, støvet pink og lyseblå. Skriv endelig til os og spørg efter de farver, vi ikke har
  • Designer: Jacob Fasting Andersen og Kirsten Krogh fra OK Design

Hvis du ønsker stolen i en farve, som vi ikke har, så kontakt os endelig og vi vil gøre alt for at skaffe den hjem til dig så hurtigt som muligt.