Badeslag med hætte fra Filibabba - Grå

  • 279,00 kr


Den perfekte undskyldning for at nusse dit barn til du skammer dig.

Fandtes der noget bedre, end at komme op af badet og blive svøbt og nusset tør i et blødt håndklæde af ens mor, da man var barn? Det skulle da lige være at svøbe sit eget barn i sådan et blødt, lunt håndklæde og er en perfekt undskyldning for at kramme og nusse dit barn til du skammer dig.

Kan ikke blive for stort

Badelagenet fra Filibabba er super luksus. Det måler 100x100 cm og kan bruges fra nyfødt og mange år frem. Faktisk kan et badeslag næsten ikke blive for stort, synes jeg. Det har høj tørreevne og kommer i den blødeste, økologiske bomuld. Håndklædet har påsyet hætte til at tørre håret eller lege kuk-kuk med samt en bred jerseykant. Vores børn nyder at blive puttet og tørret i badelagenet og vi har det både med i svømmehallen, på stranden og bruger det hjemme.

Vi fik badeslaget i barselsgave og bruger det flere gange om ugen, så det var en god gave.

Luksus til børn

Håndklædet fra Filibabba er fremstillet i den blødeste økologiske bomuld og når du vælger det, har du skabt det optimale bademiljø for dit barn, da materialerne er lavet uden brug af skadelige kemikalier.

Om Filibabba

Det danske designmærke Filibabba er kendt for at producere høj kvalitet og unikt design inspireret af deres egen dagligdag og søde barndomsminder. Filibabbas design produceres med den yderste respekt for miljøet og de mennesker, de arbejder sammen med.

Rart at vide

  • Mål: 100x100 cm
  • Materialer: 100% økologisk bomulds
  • Badelagenet er GOTS certificeret