Pusleunderlag i Liberty of London Lodden print

Pusleunderlag - Liberty Lodden print

  • 299,00 kr


Jeg er fan af det lille pusleunderlag - kompakt og genial pusletaske med plads til de mest basale nødvendigheder. Lodden printet er en ægte Liberty klassiker.

Jeg er nemlig den type, der hellere har lidt for meget end lidt for lidt med, når jeg er på eventyr med ungerne. Men når man så står der med en hylende baby og tis ud over det hele (og det sker!), så skal det altså være til at få fat i puslegrejet i en vis fart! Og det var det springende punkt.

Jeg har veninder, som bander over deres dyre, flotte pusletasker, fordi de ikke kan få en vådserviet vredet ud af dyret uden at skulle åbne 5 knapper og 3 lynlåse. En veninder endte sågar med at kyle pusletasken langt væk og udskifte den med en almindelig, gennemsigtig plastikpose. Der kunne man da hurtigt få fat i sine ting. Min egen udfordring lå i, at jeg aldrig kunne finde hverken ble, vådservietter eller håndklæde i en og samme armbevægelse, når jeg mest manglede det.

Pusleunderlaget er bare super praktisk. Og flot. Det har plads til de mest basale nødvendigheder ved et bleskifte og overflødiggør dermed pusletasken. Den kan både være, men bliver heller ikke væk, i en stor, rummelig taske som min, hvor der så også er plads til andre ting som skiftetøj, babyalarmer, bæresele mm. Du kommer heller ikke til at bytte om på "hoved og hale" i forhold til, hvordan barnet lå sidste gang, du skiftede - og det er altså bare meget rart.

Men den er da lidt dyr

Pusletasken er syet i det fine Liberty of London "Lodden" print med den blødeste flonel med plastbagside på indersiden, som gør, at mere væskende elementer ikke slipper igennem. Liberty of London er verdenskendte for deres magiske mønstre og overlegne kvalitet. Så tyndt og så fint uden at være spor skrøbeligt og med super skarpt print. Der findes forskellige billige efterligninger, som godt kan ligne, hvis du har glemt kontaktlinserne. Men det er ikke Liberty. Liberty stof er hundedyrt, og det er næsten aldrig på udsalg. Og så er pusleunderlaget håndlavet. Derfor er den lidt dyr.

Om designeren

Vores nye Liberty kollektion er håndlavet af dygtige Merle-Perle. Hun har ikke noget stort, boomende varelager, men elsker derimod bare, at kunne glæde andre med det hun brænder for - nemlig at sy. Hendes fine sytøj passer perfekt til vores blogshop, hvor vi som bekendt elsker at kunne sælge noget, som er helt unikt og som du ikke finder andre steder. Vi er så glade for, at Merle-Perle vil sy til os!

 

Rart at vide

  • Materialer: Pusleunderlaget er syet af Liberty's Tana Lawn bomuld, som er Oeko-Tex Standard 100 certificeret. Indersiden består af det blødeste, hvide flonel med plastbagside, så det våde ikke uden videre slipper igennem, skulle uheldet være ude
  • Vask: Pusleunderlaget kan vaskes på 40 grader og skal strækkes efter vask
  • Designer: Merle-Perle