Ramme fra RAM'N

  • 649,00 kr


RAM'N til børnetegninger må være den mest geniale opfindelse, jeg har set i min tid som forælder.

Den 3-årige står stolt som en pave med sit kunstværk af en tegning i fremstrakt arm og proklamerer, at den skal hænges op som boligens absolut vigtigste genstand. I mit liv før RAM'N fik jeg fremstammet et "Eeejjjj, taaak skat" i mellemfornøjet toneleje og i halv panik over, i hvilken rodebunke jeg nu skulle gøre af børnetegningen. Nu holder jeg derimod tegningen op til den flotte skifteramme, giver den et lille tryk og vupti har tegningen fået en elegant og stilren udstillingsplads. Sønnike er stolt, du er stolt af ham og du har ikke mindst fundet et sted at opbevare den overflod af malerier, der hver uge bliver bragt hjem fra vuggestuen, børnehaven eller SFO.

Flere funktioner

Designet er dansk, den er produceret i Danmark og den er virkelig pæn - i alle udgaverne. Jeg har set RAM'N blive brugt til børnetegninger såvel som madplaner, små, søde beskeder til kæresten og cool street art. Jeg bliver så begejstret over produkter med masser af funktioner!

RAM'N i børnehøjde - bogstaveligt talt

Man kunne foranlediges til at tro, at RAM'N ikke er en børne-accessory, men flere af vores venner har faktisk sat den i børnehøjde, f.eks over barnets skrivebord, så børnene selv kan udskifte tegningerne i rammen. Det er også ret smart.

En god gave

Allerede første gang jeg lagde øjne på RAM'N på nettet, var jeg forelsket og fandt hurtigt en undskyldning for at foretage investeringen ved at lade Sylvester give den som gave på Fars Dag. Den bragte stor lykke hos alle i den lille familie og gør det stadigvæk.

Rart at vide

    • Alder: fra 1 år
    • Størrelse: H:33 B:24 D: 4,3cm
    • Fås i sort fyrretræ, eg og røget eg med klar eller forskellige farver akryl i kanten. Skriv endelig til os og spørg efter andre varianter
    • Der er intet glas på rammen og en lille fjeder bagest i rammen gør, at tegningen trykkes nemt ind og på 2 sekunder
    • Plads til 50 A4 tegninger

Hvis du ønsker rammen i en variant, som vi ikke har, så kontakt os endelig og vi vil gøre alt for at skaffe den hjem til dig så hurtigt som muligt.