Sutsko i valgfrit Liberty stof

  • 199,00 kr


Søde sutsko i smukt Liberty of London stof. Husk både at vælge størrelse og mønster.

Elsker du at være dén, som har noget, de andre ikke har (men garanteret gerne vil have?) Sutskoene i det smukke Liberty stof er håndlavede, så hvert par er helt unikt. Vælg mellem to smukke mønstre.

7-10 dages leveringstid

Designeren sætter sig til symaskinen i det øjeblik, du bestiller sutskoene, så de passer præcis til dit barn. Leveringstiden er derfor 7-10 dage.

Sutskoene bliver sendt med pakkefirmaet DAO. Du kan desværre ikke undgå at skulle vælge en GLS pakkeshop, når du skal købe dem her i shoppen, men vi sender altså med DAO (vi beklager forvirringen, sådan er det med unikaer :-))

Størrelsesguide

Sutskoene kommer i str. 18-24, hvilket vil sige fra 3 mdr til 2 år. De er foret med fleece, så de holder de små fusser dejlig varme og sålen er syet af sort kunstlæder med kridsikre gummidutter. Vi har testet flere ting og den her sål ved vi holder babyen på benene. 

  • Str 17 (3-6 mdr). Sål: 11cm
  • Str 18-19 (6-12 mdr). Sål: 12cm
  • Str: 20-21 (12-18 mdr). Sål: 13,3cm
  • Str: 22-23 (18-24 mdr). Sål: 14,6cm
  • Str: 24-25 (2-2,5 år). Sål: 16cm

Synes du, de er dyre?

Liberty of London er verdensberømt for deres magiske mønstre og overlegne kvalitet. Så tyndt og så fint uden at være spor skrøbeligt og med super skarpt print. Der findes forskellige billige efterligninger, som godt kan ligne, hvis du har glemt at pudse kontaktlinserne. Men det er ikke Liberty. Liberty stof er hundedyrt og det er næsten aldrig på udsalg. Derfor koster disse sutsko det, de koster.

Om designeren

Vores Liberty kollektion er håndlavet af dygtige Merle-Perle. Hun har ikke noget stort, boomende varelager, men elsker derimod bare at kunne glæde andre med det hun brænder for - nemlig at sy. Hendes fine sytøj passer perfekt til vores blogshop, hvor vi som bekendt elsker at kunne sælge dig nogle ting, som er helt unikke og som du ikke finder andre steder. Vi er så glade for, at Merle-Perle vil sy til os!

    Rart at vide

    • Alder: Fra 3-6 måneder til 2 år
    • Materialer: Sutskoene er syet af Liberty's Tana Lawn bomuld, som er Oeko-Tex Standard 100 certificeret. De er foret med fleece og undersiden består af skridsikkert filt
    • Vask: Sutskoene kan vaskes på 40 grader og skal strækkes efter vask
    • Designer: Merle-Perle