Babyseng fra Babybay - Boxspring (Ekstra høj & bred)

  • 1.599,00 kr


Babysengen fra Babybay er perfekt, hvis din baby elsker at ligge tæt med dig. Du kan blive liggende i sengen, når din nyfødte vågner om natten og du giver stadig masser af tryghed og kropskontakt.

Dette er Boxspring modellen - som både er ekstra høj, ekstra bred og passer som fod i hose til en boxmadras. Den er altså god, hvis du har en høj forældreseng og samtidig gerne vil give babyen lidt mere plads at boltre sig på end i Babybay Original. Samtidig er den lavet til at sætte sammen med en boxmadras, idet der følger en sele med, som sikrer, at de to senge står helt fast og sikkert op mod hinanden.

 

Babybay er en babyseng, som sættes fast på jeres egen voksenseng, således at voksenseng og babyseng går ud i ét. Du ligger dermed helt tæt med babyen uden at du kommer til at trille over i ham eller hende.

Nyfødte vågner jo som oftest mange gange i løbet af natten og her har du frit udsyn til babyen og kan ligge og holde i hånden, tjekke om babyen er vågen eller nemt lige skubbe sutten tilbage i munden uden at skulle stå op eller sågar næsten åbne øjnene. Og det er altså guld værd, ikke at skulle op 10 gange på en nat!

Babysengen spændes fast på forældresengen ved hjælp af to beslag, som sikrer, at der ikke opstår mellemrum mellem sengene og den kan justeres i højden, så den passer til alle voksensenge.

Tremmeseng, vugge eller Babybay?

I min første barsel havde jeg en tremmeseng ved siden af vores egen seng, som Sylvester skulle sove i. As if. Hver gang jeg prøvede at flytte ham over i den efter amning, vågnede han og det endte i stedet med, at han lå klods op og ned af mig hele natten, fordi jeg ikke orkede at flytte ham, så han vågnede. Selvom det var hyggeligt med kropskontakten gjorde det, at vi begge sov rigtig dårligt. Med nummer 2 var det anderledes. Her kunne jeg snildt lige løfte lillepigen tilbage i hendes babyseng uden at hun vågnede. Og det var simpelthen så hyggeligt at have hende tæt på mig hele natten, uden vi lå klistret op af hinanden.

Virker den?

Mon ikke. For mig gjorde den i hvert fald. Den lille bliver sendt trygt ind i drømmeland, for du ligger lige ved siden af og kan ligge en hånd på hende eller ham og du får den bedst mulige nattesøvn (omstændighederne taget i betragtning). Og igen, jeg vil give meget for ikke at skulle stå op om natten for efterfølgende at bruge lang tid på at få babyen (og mig selv) til at falde i søvn igen.

Hvilken seng skal du vælge?

Synes du det er svært ved at finde hoved og hale i alle produkterne fra Babybay? Se mine korte og overskuelig guide over de mest populære produkter her. 

Rart at vide

    • Alder: 0 – 14 mdr
    • Model: Babybay Boxspring
    • Anbefalet højde på forældreseng: 10-71cm
    • Mål: L: 94 B: 54 H: 96,5cm. Liggeflade: 89 x 51cm
    • Vægt: 18kg.
    • Remme som disse medfølger til at spænde forældreseng og Babybay sammen med og kan indstilles i længden, så de passer til alle senge
    • Remme medfølger, men madras, lagen og evt. sengerand skal købes ved siden af. Beslag medfølger heller ikke, men kan købes her, hvis remmene ikke passer
    • Babybay er lavet af bærerdygtig bøgetræ. Madras og sengudstyr indeholder ikke skadelige stoffer
    • Babybay Boxspring er godkendt i henhold til den europæiske sikkerhedsnorm TÜV/GS