Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Privatliv & cookies

Privatliv & cookies

Hos my copenhagen kid tager vi beskyttelsen af dine personoplysninger alvorligt.

På denne side kan du læse, hvilke personoplysninger vi behandler, hvorfor vi bruger dem, hvem vi deler dem med, hvor længe vi opbevarer dem, og hvilke rettigheder du har.

Du kan også læse om vores brug af cookies og lignende teknologier og om, hvordan du kan ændre eller trække dit samtykke tilbage.

1. Hvem er dataansvarlig?

my copenhagen kid ApS er dataansvarlig for den behandling af personoplysninger, der er beskrevet på denne side.

my copenhagen kid ApS
Sørens Alle 8
3050 Humlebæk
Danmark
CVR: 36052899
T: +45 9385 4044
E-mail: info@mycopenhagenkid.com

Har du spørgsmål til vores behandling af personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte os.

2. Når du handler hos os

Når du foretager et køb på mycopenhagenkid.com, behandler vi de oplysninger, der er nødvendige for at modtage, behandle, levere og administrere din ordre.

Det kan blandt andet være:

  • navn
  • adresse og leveringsadresse
  • e-mailadresse
  • telefonnummer
  • ordre- og købshistorik
  • valgte produkter
  • betalingsrelaterede oplysninger
  • oplysninger om levering
  • oplysninger om returneringer og reklamationer
  • korrespondance med vores kundeservice

Vi bruger oplysningerne til blandt andet at:

  • gennemføre dit køb
  • behandle betaling
  • levere din ordre
  • sende nødvendig information om ordren
  • håndtere returneringer og reklamationer
  • yde kundeservice
  • opfylde vores regnskabs- og øvrige lovmæssige forpligtelser

Vi behandler oplysningerne, fordi de er nødvendige for at kunne gennemføre og administrere dit køb eller for at opfylde en retlig forpligtelse.

3. Betaling

Betaling på mycopenhagenkid.com håndteres gennem de betalingsløsninger, der er tilgængelige i vores checkout, herunder Frisbii Payments og MobilePay Online.

De oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre betalingen, behandles af de relevante betalingsudbydere.

my copenhagen kid modtager ikke de fulde betalingskortoplysninger, som du indtaster i betalingsløsningen.

4. Levering og ordrebehandling

For at kunne behandle og levere din ordre deler vi de nødvendige oplysninger med de virksomheder, der hjælper os med lager, fulfillment og transport.

Det kan eksempelvis være dit navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer og relevante ordreoplysninger.

Vi anvender blandt andet Parcelfeeder til lager- og ordrebehandling samt de fragtleverandører, der er relevante for den valgte levering.

Vi deler kun de oplysninger, der er nødvendige for at udføre den konkrete opgave.

5. Kundekonto

Du kan vælge at oprette en kundekonto hos my copenhagen kid.

I forbindelse med din kundekonto behandler vi de oplysninger, der er nødvendige for at oprette og administrere kontoen og give dig adgang til relevante oplysninger om eksempelvis dine ordrer.

Det er frivilligt at oprette en kundekonto, og du kan handle hos os uden at have en konto.

Hvis du ønsker din kundekonto slettet, kan du kontakte os på info@mycopenhagenkid.com.

6. Kundeservice, returneringer og reklamationer

Når du kontakter os, kan vi behandle de oplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse.

Det kan eksempelvis være:

  • navn og kontaktoplysninger
  • ordrenummer
  • korrespondance
  • billeder eller videoer, som du sender til os
  • øvrige oplysninger, der er nødvendige for at behandle sagen

Formålet er at kunne besvare din henvendelse og håndtere eksempelvis levering, returnering, reklamation eller andre spørgsmål vedrørende dit køb.

7. Nyhedsbrev og markedsføring

Hvis du har givet samtykke til at modtage markedsføring fra my copenhagen kid, kan vi behandle oplysninger som:

  • navn
  • e-mailadresse
  • samtykkeoplysninger
  • købshistorik
  • interaktion med vores e-mails
  • oplysninger om produkter eller kategorier, du har vist interesse for
  • oplysninger, du frivilligt har givet os med henblik på personalisering

Vi bruger oplysningerne til at sende dig relevant kommunikation, produktnyheder, inspiration, tilbud og anden markedsføring fra my copenhagen kid.

Vi anvender blandt andet Klaviyo til håndtering og udsendelse af vores e-mailmarkedsføring.

Du kan til enhver tid afmelde dig via afmeldingslinket i vores e-mails.

En afmelding påvirker ikke servicemeddelelser, som er nødvendige i forbindelse med eksempelvis en ordre, levering eller reklamation.

Vi kan opbevare dokumentation for dit tidligere samtykke eller din afmelding, når det er nødvendigt for at kunne dokumentere, at gældende regler er overholdt.

8. Personalisering og segmentering

Vi ønsker at gøre den kommunikation og de produktanbefalinger, du modtager fra my copenhagen kid, så relevante som muligt.

Hvis vi har et gyldigt grundlag for det, kan vi derfor anvende oplysninger om eksempelvis:

  • tidligere køb
  • produkter og kategorier, du har vist interesse for
  • din interaktion med vores kommunikation
  • din brug af webshoppen
  • oplysninger, du selv frivilligt har givet os

Det kan blandt andet bruges til at inddele kunder i segmenter og tilpasse indhold, produktanbefalinger og markedsføring.

Hvis du eksempelvis tidligere har købt et bestemt produkt, kan vi bruge denne information til at vise eller sende dig indhold og anbefalinger, som vi vurderer kan være relevante i forlængelse af købet.

Denne form for personalisering kan indebære profilering i databeskyttelsesreglernes forstand.

Vi anvender ikke denne profilering til at træffe automatiske afgørelser om dig, som har retsvirkning eller på tilsvarende måde påvirker dig væsentligt.

Du har ret til at gøre indsigelse mod brug af dine personoplysninger til direkte markedsføring, herunder profilering i forbindelse med direkte markedsføring.

9. Oplysninger om dit barn

Du kan frivilligt vælge at oplyse dit barns fødselsdato til my copenhagen kid.

Vi kan bruge fødselsdatoen til at gøre den kommunikation, du som voksen kunde modtager fra my copenhagen kid, mere relevant i forhold til dit barns alder og livsfase.

Det kan eksempelvis være inspiration, produktanbefalinger eller indhold, der passer til den fase, dit barn befinder sig i.

Det er frivilligt at give os oplysningen og ikke nødvendigt for at kunne handle hos my copenhagen kid.

Oplysningen anvendes ikke til at markedsføre direkte til barnet.

Vi behandler oplysninger om børn med særlig omtanke og bruger dem kun til de formål, vi har oplyst om.

Du kan til enhver tid bede os om at rette eller slette oplysningen.

10. Analyse og forbedring af webshoppen

Vi analyserer brugen af mycopenhagenkid.com for at forstå, hvordan webshoppen fungerer, hvilke sider og produkter der besøges, hvordan kunder bruger webshoppen, og hvor vi kan forbedre brugeroplevelsen.

Afhængigt af dit cookievalg kan vi blandt andet anvende værktøjer som:

  • Google Analytics
  • Microsoft Clarity
  • Reaktion
  • Windsor

Disse løsninger kan blandt andet anvendes til analyse, statistik, rapportering og forståelse af brugeradfærd på webshoppen.

Hvor brugen af sådanne teknologier kræver samtykke, anvendes de kun, når du har givet det relevante samtykke.

11. Annoncering

Vi kan anvende annonceringsplatforme som Meta og Google til at markedsføre my copenhagen kid og måle effekten af vores annoncering.

Hvis du har givet det nødvendige samtykke, kan oplysninger om din brug af webshoppen blandt andet anvendes til:

  • måling af annoncer
  • opbygning af målgrupper
  • remarketing
  • analyse af kampagner
  • optimering og personalisering af annoncer

De konkrete oplysninger og teknologier, der anvendes, afhænger blandt andet af dit samtykke og opsætningen af den enkelte platform.

Du kan ændre dit cookievalg via vores cookieindstillinger.

12. Shopify

mycopenhagenkid.com drives på Shopify, som leverer den tekniske ecommerce-platform, der anvendes til blandt andet webshop, checkout og ordrebehandling.

Det betyder, at Shopify behandler personoplysninger som led i leveringen og driften af platformen.

Vi har valgt EU som data-hostinglokation i vores Shopify-opsætning. Shopify og de teknologier, der indgår i Shopifys platform, kan dog indebære behandling eller adgang til oplysninger fra andre lande, afhængigt af den konkrete tjeneste og behandlingsaktivitet.

Vi anvender desuden funktioner i Shopify, der kan understøtte analyse, personalisering, annoncering og forståelse af kundeinteraktioner på tværs af Shopifys tjenester. Det betyder, at oplysninger om din brug af vores webshop i visse tilfælde kan behandles af Shopify med henblik på disse formål.

Du kan læse mere om Shopifys behandling af personoplysninger i Shopifys privatlivspolitik for forbrugere.

13. Anmeldelser

Vi kan invitere kunder til at anmelde deres købsoplevelse eller produkter gennem anmeldelsestjenester som Trustpilot og Google Reviews.

Når sådanne tjenester anvendes, kan nødvendige kontakt- og ordreoplysninger blive behandlet med henblik på at sende en invitation eller knytte anmeldelsen til et reelt køb.

Den enkelte anmeldelsesplatform kan desuden behandle oplysninger som selvstændig dataansvarlig efter sine egne privatlivsvilkår.

14. Regnskab og administration

Vi behandler ordre-, betalings- og transaktionsoplysninger, når det er nødvendigt for vores bogføring, regnskab og øvrige administration.

Vi anvender blandt andet Dinero til regnskab og IEX til integration og overførsel af relevante data mellem vores systemer.

Regnskabsmateriale opbevares som udgangspunkt i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører, i overensstemmelse med gældende bogføringsregler.

15. Hvem deler vi oplysninger med?

Vi sælger ikke dine personoplysninger.

Vi kan dele eller give adgang til oplysninger, når det er nødvendigt for at drive my copenhagen kid og levere vores tjenester.

Det kan eksempelvis være leverandører inden for:

  • webshop og hosting
  • betaling
  • lager og fragt
  • e-mail og markedsføring
  • analyse og rapportering
  • annoncering
  • produktanbefaling og personalisering
  • anmeldelser
  • regnskab og systemintegration

Nogle leverandører behandler oplysninger på vores vegne som databehandlere. Andre kan i bestemte situationer være selvstændigt dataansvarlige for deres behandling.

Vi kan også videregive oplysninger, hvis vi er retligt forpligtede til det.

16. Behandling uden for EU/EØS

Nogle af vores leverandører og deres underleverandører er internationale virksomheder. Det kan betyde, at personoplysninger i visse tilfælde behandles eller kan tilgås fra lande uden for EU/EØS.

Når en sådan overførsel finder sted, sørger vi for, at der er et gyldigt grundlag for overførslen efter databeskyttelsesreglerne.

Det kan eksempelvis være, at EU-Kommissionen har vurderet, at det pågældende land har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, eller at der anvendes godkendte kontraktbestemmelser og relevante sikkerhedsforanstaltninger.

17. Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?

Vi opbevarer ikke personoplysninger længere end nødvendigt til de formål, de blev indsamlet til, medmindre vi har pligt eller et andet lovligt grundlag til at opbevare dem længere.

Opbevaringsperioden afhænger derfor af typen af oplysninger og formålet med behandlingen.

Ordre- og regnskabsoplysninger opbevares i den periode, som gældende bogføringsregler kræver.

Oplysninger vedrørende kundeservice, returneringer og reklamationer opbevares, så længe det er relevant for den konkrete sag og vores eventuelle efterfølgende dokumentationsbehov.

Oplysninger, der anvendes til markedsføring og personalisering, opbevares, så længe vi har et gyldigt grundlag for behandlingen, og oplysningerne fortsat er relevante for det formål, de blev indsamlet til.

Hvis du afmelder markedsføring eller beder os slette oplysninger, ophører vi med at anvende dem til dette formål og sletter eller anonymiserer dem, når de ikke længere er nødvendige, medmindre vi har et andet lovligt grundlag for at opbevare dem.

18. Cookies og lignende teknologier

mycopenhagenkid.com anvender cookies og lignende teknologier.

Nogle cookies er nødvendige for, at webshoppen kan fungere korrekt. Det kan eksempelvis være cookies, der understøtter checkout, sikkerhed, navigation, login og andre grundlæggende funktioner.

Andre cookies og lignende teknologier kan anvendes til:

  • funktionalitet
  • statistik og analyse
  • personalisering
  • markedsføring

Cookies og teknologier, der kræver samtykke, anvendes først, når du har givet det relevante samtykke.

19. Cookie Information og dit samtykke

Vi anvender Cookie Information til at indhente og administrere dit samtykke til cookies og lignende teknologier.

Via vores cookieindstillinger kan du se den aktuelle oversigt over de cookies og teknologier, der anvendes på mycopenhagenkid.com, herunder deres formål, udbydere og opbevaringsperioder.

Du kan vælge, hvilke kategorier du ønsker at acceptere, og du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage via cookieindstillingerne på mycopenhagenkid.com.

Tilbagetrækning af et samtykke påvirker ikke lovligheden af den behandling, der fandt sted, inden samtykket blev trukket tilbage.

Da de teknologier og cookies, der anvendes på webshoppen, kan ændre sig løbende, er den aktuelle oversigt i vores cookieindstillinger den mest opdaterede oversigt over de konkrete cookies på mycopenhagenkid.com.

20. Sikkerhed

Vi har truffet passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte dine personoplysninger mod blandt andet hændelig eller ulovlig sletning, tab, ændring, misbrug og uautoriseret adgang eller videregivelse.

Adgangen til personoplysninger begrænses til personer og leverandører, som har et relevant behov for oplysningerne.

21. Dine rettigheder

Efter databeskyttelsesreglerne har du en række rettigheder i forhold til vores behandling af dine personoplysninger.

Afhængigt af omstændighederne kan du blandt andet have ret til at:

  • få indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig
  • få urigtige oplysninger rettet
  • få oplysninger slettet
  • få behandlingen begrænset
  • gøre indsigelse mod bestemte former for behandling
  • modtage visse oplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format
  • trække et samtykke tilbage

Dine rettigheder er ikke absolutte og afhænger af den konkrete behandling og vores retlige forpligtelser.

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte os på info@mycopenhagenkid.com.

Vi kan i visse tilfælde bede om yderligere oplysninger for at sikre, at vi udleverer, retter eller sletter oplysninger for den rigtige person.

22. Klage

Hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på, er du meget velkommen til først at kontakte os på info@mycopenhagenkid.com.

Du har også ret til at klage til:

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Danmark

Du kan finde yderligere oplysninger om dine rettigheder og klagemuligheder på datatilsynet.dk.

23. Ændringer til denne side

Vi kan opdatere denne privatlivs- og cookiepolitik, hvis vores behandling af personoplysninger, anvendte systemer eller gældende regler ændrer sig.

Den seneste version vil altid være tilgængelig på mycopenhagenkid.com.

Senest opdateret: september 2026