Babybay

Bedside crib fra Babybay - Boxspring Comfort (høj og bred) inkl. gitter

2.199 kr

Babybay bedside crib er perfekt, hvis du elsker at ligge tæt med din baby og stadig har din nattesøvn kær.

Vuggen har en åben side, som vender ind mod din side af sengen, så du kan have dit barn tæt på dig hele natten.

En bedside crib gør det nemt at amme og trøste, uden at du behøver at stå op i løbet af natten.

Høj, bred og med gitter

Dette er Boxspring Comfort Plus modellen - som både er ekstra høj, ekstra bred og med indbygget gitter. 

Den er altså god, hvis du har en høj forældreseng og samtidig gerne vil give babyen lidt mere plads at boltre sig på end i Babybay Original.

OBS: Sengen kan kun sendes til privatlevering for 68kr, da den er for stor til pakkeshop. Den leveres til kantsten.

Sådan spænder du den fast

Du spænder Boxspring bedside crib'en sammen med forældresengen med et sæt remme, som følger med i pakken med sengen. Se hvordan på billederne. Remmene sikrer, at de to senge står helt fast og sikkert op mod hinanden. Hvis du vil se, hvordan du monterer sengen, så se denne video.

OBS: Tjek gerne at remmene kan bruges til at montere bedside crib'en på jeres seng og at I ikke har brug for et monteringssæt med kroge i stedet.

Gitter

Gitteret på denne model kan tages op og ned og sættes i flere niveauer. Til forskel fra hvis du køber et gitter seperat til din Boxspring seng, så sidder dette gitter altså fast og kan ikke fjernes. Gitteret er også en smule højere (50cm) end det separate gitter (27cm).

Når du køber gitteret seperat til den almindelige Boxspring seng, kan gitteret nemt fjernes, men kan omvendt ikke stilles til flere niveauer, som det kan her.

Se min anbefaling af Babybay sengen her. Læg mærke til at sengen dog er den model der hedder Original. 

 

Monteres på forældreseng

Babybay er en babyseng, som sættes fast på jeres egen voksenseng, således at voksenseng og babyseng går ud i ét. Du ligger dermed helt tæt med babyen uden at du kommer til at trille over i ham eller hende.

Nyfødte vågner jo som oftest mange gange i løbet af natten og her har du frit udsyn til babyen og kan ligge og holde i hånden, tjekke om babyen er vågen eller nemt lige skubbe sutten tilbage i munden uden at skulle stå op eller sågar næsten åbne øjnene. Og det er altså guld værd, ikke at skulle op 10 gange på en nat!

Babysengen spændes fast på forældresengen ved hjælp af et justerbart sæt med remme, som følger med og som spændes på tværs forældresengen. Det sikrer, at der ikke opstår mellemrum mellem sengene og at Babybay sengen kan justeres i højden, så den passer til alle voksensenge.

Tremmeseng, vugge eller Babybay?

I min første barsel havde jeg en tremmeseng ved siden af vores egen seng, som Sylvester skulle sove i. As if. Hver gang jeg prøvede at flytte ham over i den efter amning, vågnede han og det endte i stedet med, at han lå klods op og ned af mig hele natten, fordi jeg ikke orkede at flytte ham, så han vågnede. Selvom det var hyggeligt med kropskontakten gjorde det, at vi begge sov rigtig dårligt.

Med nummer 2 var det anderledes. Her kunne jeg snildt lige løfte lillepigen tilbage i hendes babyseng uden at hun vågnede. Og det var simpelthen så hyggeligt at have hende tæt på mig hele natten, uden vi lå klistret op af hinanden.

Virker den?

For mig gjorde den i hvert fald. Den lille bliver sendt trygt ind i drømmeland, for du ligger lige ved siden af og kan ligge en hånd på hende eller ham og du får den bedst mulige nattesøvn (omstændighederne taget i betragtning). Og igen, jeg vil give meget for ikke at skulle stå op om natten for efterfølgende at bruge lang tid på at få babyen (og mig selv) til at falde i søvn igen.

Hvilken seng skal du vælge?

Synes du det er svært ved at finde hoved og hale i alle produkterne fra Babybay?Følg min guide og find den helt rigtige Babybay til dig. 

Hvilket tilbehør passer til?

Da liggepladen er samme størrelse som på Maxi og Boxspring sengene, passer alle madrasser, lagner, sengeranden osv. som passer til de to andre modeller også til denne Comfort Plus model.

Se alt tilbehør til Boxspring Comfort her.

Rart at vide

    • Alder: 0 – 14 mdr eller til barnet kan sidde op uden hjælp
    • Anbefalet højde på forældreseng: 42-71cm
    • Mål: L: 96 B: 56,5 H: 96,5 cm
    • Liggeflade: 89 x 51 cm
    • Højde på gitter: 50cm
    • Remme som disse følger med til at spænde forældreseng og Babybay sammen med
    • Materialer: Massiv bøgetræ
    • Certificeret class 1 medical device fra MDR (Medical Device Regulation)