Babybay

Bedside crib fra Babybay - Maxi (lav og bred)

1.699 kr

Sov tæt på din baby - og få din nattesøvn. Sig hej til Babybay bedside crib.

Bedside crib'en er et hit blandt de fleste børnefamilier og en øjenåbner for, at drømme faktisk godt kan gå i opfyldelse - i hvert fald hvis god nattesøvn for både forælder og barn er dét, du går og drømmer om. 

Vuggen har en åben side, som vender ind mod din side af sengen, så du kan have dit barn tæt på dig hele natten. Den gør det nemt at amme og trøste, uden at du behøver at stå op i løbet af natten.

Overvejer du Babybay? Her er alt du skal vide. Klik her så hjælper vi dig i mål.

Sådan virker den

Babybay bedside crib kobles fast på jeres egen voksenseng, således at voksenseng og babyseng går ud i ét. Du ligger dermed helt tæt med babyen uden at du kommer til at trille over i ham eller hende.

Mere og bedre søvn til din baby – og til dig

Nyfødte vågner jo som oftest mange gange i løbet af natten og her har du frit udsyn til babyen og kan ligge og holde i hånden, tjekke om babyen er vågen eller nemt lige skubbe sutten tilbage i munden uden at skulle stå op eller sågar næsten åbne øjnene. Og det er altså guld værd, ikke at skulle op 100 gange på en nat!

Tremmeseng, vugge eller Babybay?

I min første barsel havde jeg en tremmeseng ved siden af vores egen seng, som Sylvester skulle sove i. As if. Hver gang jeg prøvede at flytte ham over i den efter amning, vågnede han og det endte i stedet med, at han lå klods op og ned af mig hele natten, fordi jeg ikke orkede at flytte ham, så han vågnede.

Selvom det var hyggeligt med kropskontakten gjorde det, at vi begge sov rigtig dårligt. Med en bedside crib kunne jeg nemt lige flytte min lille baby tilbage i babysengen uden at hun vågnede. Og det var simpelthen så hyggeligt at have hende tæt på mig hele natten, men uden vi  klistret op af hinanden.

Sådan monteres Babybay Maxi

Babysengen kobles sammen med forældresengen ved hjælp af to beslag, som sikrer, at der ikke opstår mellemrum mellem sengene og den kan justeres i højden, så den passer til stort set alle voksensenge op til 53 cm.

Tjek gerne at beslagene kan bruges til at montere bedside crib'en på jeres seng og at I ikke har brug for et monteringssæt med remme i stedet.

Rart at vide

    • Alder:  0 – 14 mdr eller til barnet kan sidde op uden hjælp
    • Mål: L: 96 B: 54 H: 79 cm
    • Liggeflade: 89 x 51cm
    • Anbefalet højde på forældreseng: 13-53cm
    • Bæreevne: 150kg
    • Sengens vægt: 14kg
    • Materialer: Massiv bøgetræ
    • Certificeret class 1 medical device fra MDR (Medical Device Regulation)

Se alt tilbehør til Babybay Maxi her.