Strækvikle Moby Wrap Evolution - Karamel

  • 499,00 kr


"Hvor er den blød" er den kommentar, strækviklen fra Moby ofte får med sig.

Moby bambus strækvikle er en af de blødeste strækvikler du finder og mange oplever den som helt ideel til nyfødte børn. Stoffet er mindre tykt, hvilket gør viklen dejlig åndbar og så er bambus noget af det mest bæredygtige materiale, man kan opstøve på denne jord.

Hvorfor en vikle?

Er du førstegangs-gravid, kan det være svært at gennemskue, hvilket babyudstyr der er et absolut must (og hvilket der ikke er, for det er der også masser af).

Noget man ikke hører om så ofte i forbindelse med babyudstyr er en strækvikle. Du har måske hørt om bæreseler (som også er rigtig gode), men det er ikke det samme som en strækvikle. For mig er en strækvikle noget af det babyudstyr, som jeg nødigt vil undvære.

 

Hvis du bruger vikle, vil du opleve

  • At dit barn græder mindre
  • At du bliver mindre usikker, fordi du har dit barn helt tæt på - uden besvær
  • At du hurtigere lærer dit barns signaler at kende

Jeg har selv brugt vikle

Jeg brugte vikle til begge mine børn fra de var helt nyfødte og vi nød det SÅ meget. Du har hænderne fri samtidig med at du har en helt fantastisk nærhed med dit barn. For barnet er det en kæmpe tryghed og en ergonomisk korrekt måde at blive båret på. 

Undersøgelser viser, at det påvirker børn positivt i mange år frem, hvis de er blevet båret i bæresele eller vikle som helt små. Samtidig sørger du for at give din baby maksimal nærhed og undgår at det bliver overstimuleret, hvilket det hurtigt kan ved helt normal berøring. Her sidder babyen bare i viklen og hygger sig.

Hvordan binder man viklen?

Få hjælp til at binde viklen med disse instruktionsvideoer fra Moby.

    Rart at vide

    • Alder: 0-3 år (op til 13kg)
    • Størrelse: One size, 5m lang og vejer 1kg
    • Model: Wrap Bamboo evolution, Caramel
    • Materialer: 970% viskose fra bambus, 30% bomuld
    • Vaskes på 40 grader. Må ikke tørretumbles
    • Barnet kan bæres foran, på siden og på ryggen